Giftige planter

 

Dyrekinesiologi

Planteforgiftning hos heste

I arbejdet med problematikker som forfangenhed og etablering af naturige foldmiljøer, stødte jeg ofte ind i små tegn på forgiftning.

Der ligger potentielt et behov for produktion af homøopati lavet af årstidernes (danske) giftige planter til udrensning af de forgiftede/belastede dyr.

Målet er at lave et hæfte / en bog, der kan bruges som opslagsværk, samt en plakat, der er mere uddybet end de i øjeblikket tilgængelige. Derudover at fremstille homøopati af samtlige giftige planter. Jeg er stadig i fuld gang med det skriftlige materiale...

Black Walnut (Sort valnød) falder uden for den viste liste - den er importeret til Danmark og vokser kun i parker/botaniske haver - men den er interessant for mig mht. Laminitis.

 

 

Symptomer hos hest

Symptomer på planteforgiftninger hos heste kan variere afhængig af hestens almene tilstand, alder og tidligere sygdomsbillede.

 

Planternes art, voksested og koncentration har ligeledes stor betydning.

 

Generelt vil der overordnet finde en belastning sted af hestens lever, nyre og lunger - og dermed fremkommer der symptomer med udgangspunkt herfra.

 

Visse planter fremkalder akutte symptomer i mave-tarmkanalen, og hesten vil være tydeligt svækket heraf inden der viser sig symptomer i førnævnte organer.

  • Opkast (ej hos hest)
  • Diarre, evt sort/blodig
  • Forstoppelse eller koliksymptomer
  • Påvirkning af centralnervesystemet
  • Fotosensibilitet
  • Nedsat humør og præstation
  • Nældefeber
  • Forfangenhed
  • Kløe, knopper evt. væskende
  • Ændring i pels
  • Leverskade
  • Hovedpres (trykken mod vægge)
  • Lysfølsomhed
  • Muskelsitren
  • Vægttab
  • Ingen appetit
  • Svimmelhed
  • Smerter i mave-tarmkanal
  • Vaklende gang
  • Abonorm svedproduktion
  • Shock
  • Hyppig eller ingen urinering
  • Headshaking
  • Dehydrering
  • Savlen
  • Lammelser i lemmer
  • Uvillighed til at stå op/bevægelse
  • Blindhed
  • Konstant uro
  • Hanetrit
  • Synkebesvær
  • Feber
  • Abort
  • Abnorm pupilreaktion
  • Afmagring
  • Sår i mundhulen
  • Hård, mørk gødning
  • Lever og nyreskader
  • Feber
  • Gullige slimhinder
  • Appetitløshed
  • Nervøsitet
  • Lammelse af muskelgrupper
  • Kramper

 

 

Thuja - vokser oftest i haver/parker - nogle gange også i ældre juletræs-beplantninger, så vær opmærksom hvis I vil anlægge Paddock Paradise i sådanne omgivelser.

 

Symptomer på forgiftning af Thuja er ved kontakt med huden – hudeksem med blæredannelser og hudbetændelse (hos mennesker kaldes dette Thuja-eksem). Virker ætsende på tarmens slimhinder, forårsager degenerative (ødelæggende) forandringer hele vejen gennem mave-tarmkanalen med døden til følge. Blødning i hjertemuskulaturen, vævsforandringer i forskellige organer bl.a. lever og nyre med efterfølgende ødem-dannelse, blødninger i mave- og tarmslimhinde. Epileptiske kramper ses periodisk over nogle dage, koliksmerter med diarre og blødninger. Koma.

 

Dyrlægen´s behandling: Der findes ingen specifik modgift. Blodprøver kan vise hvor store skader organerne har lidt. Leverens og nyrenes tilstand er alt-afgørende for at overleve en Thuja-forgiftning.

 

Dødelig mængde: Ukendt for heste

 

Ca 1 ml Thuja-koncentrat (de giftige olier) vil slå et menneske ihjel.

 

 

Taks - vokser (ligesom Thuja) oftest i haver/parker - nogle gange også i ældre juletræs-beplantninger, så vær opmærksom hvis I vil anlægge Paddock Paradise i sådanne omgivelser Den er giftig både frisk og tørret - så vær opmærksom hvis den er i dit hø!

 

Symptomer på forgiftning af Taks indtræder typisk efter ½ til 1½ time - opkastninger, kraftige smerter i bug (kolik) efterfulgt af diarre, pupiludvidelse, svimmelhed og bedøvelsestilstand. Ødemer og blåfarvning af hud/slimhinder. Hjerte – og pulsslag er i begyndelsen højere end normalt, for så efterhånden at blive langsom og svag, bevidstløshed pga. kredsløbskollaps, kramper, efter 1½ til 24 timer indtræder døden pga. kredsløbs- og åndedrætslammelse.

 

Dyrlægen´s behandling: Der findes ingen specifik modgift. Aktivt kul er en del af symptombehandlingen.

 

Prognosen for en forgiftet hest er dårlig.

  • 500 gram er dødelig for ko
  • 100 til 200 gram er dødelig for hest

     

Hvilke planter er giftige i Danmark?

Jeg søgte efter materiale om emnet i forhold til plante-forgiftninger og blev bekymret over det sparsomme materiale, jeg kunne finde. Der var ingen værker, hvor alle giftige planter var samlet, og ingen modgifte fra dyrlægens side.

 

Jeg satte mig for at samle det spredte materiale og gøre det lettilgængeligt for heste/fåre/kvæg/katte/hundeejere.

Herunder ligger en liste med de gifte planter. Som udgangspunkt er planterne giftige ved indtagelse for heste - enkelte også for kvæg, får, hund og kat. Nogle skaber også problematikker blot ved kontakt/berøring.

 

Dansk navn - Latinsk navn

Alm. Fingerbøl - Digitalis purpurea

Alsike - Trifolium hybridum

Anemone – flere arter - Hepatica

Astragel (sød og dansk) - Astragalus glycyphyllus/danicus

Benved - Euonymus europaeus

Bidende stenurt - Sedum acre

Bingelurt - Mercurialis perennis

Bjørneklo - Heracleum mantegazzianum

Black Walnut (Sort valnød) - Juglans nigra

Blå-grønne Alger - Microcystis aeruginosa

Boghvede – flere arter - Fagopyrum

Brandbæger – flere arter - Senecio

Bulmeurt - Hyoscyamus niger

Buskbom - Buxus sempervivens

Durra Græs - Sorghum halepense

Ege-blade/agern – flere arter - Quercus

Finmarks-post - Ledum palustre

Foder-lucerne/Alfalfa - Medicago sativa

Galnebær - Atropa belladonna

Gifttyde - Cicuta virosa

Guldblomme - Arnica montana

Guldregn - Laburnum anagyroides

Gyvel - Sarothammus scoparius

Grøn Fluesvamp - Ammanita phalloides

Hestekastanie - Aesculus hippocastanum

Hjortetak-træ - Rhus typhina

Hundetunge - Cynoglossum officinale

Hvid-kløver - Trifolium repens

Hvid Foldblad - Veratrum album

Høst-tidsløs - Colchicum autumnale

Julerose – flere arter - Helleborus niger

Julestjerne - Euphorbia pulcherrima

Knopurt – flere arter - Centauria solstitialis/repens

Kristtorn - Ilex aquifolium

Kulsukker – flere arter - Symphytum

Lathyrus/Fladbælg - flere arter - Lathyrus

Liljekonval - Convallaria majalis

Liguster - Ligustrum vulgare

Lobelie - Lobelia dortmanna

Lupin – flere arter - Lupinus

Lærkesporer – flere arter - Corydalis

Mistelten - Viscum album

Natskygge – flere arter - Solanales

Nerie/Oleander - Nerium oleander

Pebertræ - Daphne mecerium

Perikon/Johannesurt – flere arter - Hypericum

Pigæble - Datura stramonium

Pinselilje - Narcissus poeticus

Rabarber - Rheum rhaponticum

Ramsløg - Allium ursinum

Ranunkel – flere arter - Ranunculus

Rhodondendron – flere arter samt Azalea - Rhodondendron

Riddersporer - Delphimun ajacis

Robinie – uægte akacie - Robinia pseudocacia

Sennep/Raps– flere arter - Brassica

Sevenbom - Juniperus sabinal

Skarntyde - Conium maculatum

Skræppeblod-frø - Xanthium strumarium

Småhjerte (forvildet i DK) - Dicentre formosa

Sommerhyld - Sambucus ebulus

Stenkløver - Melilotus officinalis

Stormhat – flere arter - Aconitum

Strand-svingel – flere arter - Festuca arundinacea

Sump-padderokke - Equisetum palustre

Svalerod - Vincetoxicum hirundinaria

Svaleurt - Chelidonium majus

Sæbeurt - Saponaria officinalis

Taks - Taxus baccata

Tragtsnerle - Ipomea hederacea/purpurea

Thuja - Thuja occidentalis

Tobak - Nicotania

Vedbend - Hedera helix

Vortemælk – flere arter - Euphorbia

Vår-Adonis - Adonis vernalis

Ørnebregne - Pteridium aquilinum

 

 

 

Uddrag fra den kommende bog:

 

Guldregn

 

Latinsk betegnelse: Laburnum anagyroides

 

Beskrivelse: Busk eller træ med 3 blade pr. stilk. Blomster-klaserne er gule og blomstrer i maj og juni. Først på efteråret dannes de ærte-lignende bælge, der kan variere fra grøn til brun.

 

Udbredelse: Der findes flere arter, der ligner hinanden. Træet/busken er almindelig i haver.

 

Gift: Alkoiderne Cystein og Metylcystein findes i hele planten. Mængden af giftstofferne er ca. 10 gange større i frøene i bælgene end i blomster og blade. Gifstofferne virker på samme måde som nikotin; men ligner ikke kemisk set.

 

Over halvdelen af de anmeldte planteforgiftninger indrapporteret til Sundhedsstyrelsen skyldes Guldregn.

 

Symptomer: Viser sig efter 15 til 45 minutter efter indtagelse. Kvalme, øget tørst, stærk spytafsondring, kvælningsfornemmelser, udvidelse af pupillen, nedsat puls, senere mavesmerter og opkastninger ofte med blod, dødsfald indtræder fra få timer til 2 døgn efter indtagelse pga. lammelse af åndedrætsorganerne.

 

Dyrlægens behandling: Hunde, katte, mennesker og lignende fremprovokeres til opkast vha. brækmiddel, da giftstofferne derved ikke fortsat bliver optaget i mavesækken. Der findes inten specifik modgift. Behandling med væsketerapi direkte i blodbanen, centralstimulerende medicin, aktivt kul og tarmtømmende medicin er foretrukket.

 

Bemærk: Roden smager som lakridsrod. Geder bliver ikke påvirket af træet/buskens gift. Giften optages og udskilles i mælken uden at geden bemærker noget. Dog er der så risiko for forgiftning af mennesker gennem netop gedemælk.

 

 

 

Kristtorn

 

Latinsk betegnelse: Ilex aquifolium

 

Beskrivelse: Kristtorn er en stedsegrøn enkønnet busk eller træ. Bladene er tilspidsede ellipseformede, stive, glinsende og langs randen af bladet er der som regel torne. Bladene er ensfarvede grønne; men der findes varianter med brede hvide kanter. Planten blomstrer i maj og juni og blomsterne er grøngullige eller lyserøde. Frugten, som findes på hunplanten, er som regel røde; men der findes også gule og sorte varianter. Frugten er runde bær fra ½ til 1 cm i diameter og hænger i klaser

 

Udbredelse: Almindelig i haver og vokser vildt i Østjyske skove. Bliver brugt til dekoration omkring juletid.

 

Gift: Alle dele af planten er giftig. Bladene og bærrene indeholder alkoidet Theobromin og Saponiner i form af Ilicin, Ilexanthin og Ilicinsyre, som virker stærkt irriternde på slimhinder. Bladene, bærrene og stammen indeholder yderligere Cyanogene Glykosider samt små mængder af digitalis-lignende stoffer.

 

Symtomer: Viser sig ½ til 3 timer efter indtagelse. Voldsom opkast, savlen, diarre, koliksmerter og nedstemthed. 20 bær siges at være dødeligt for hund. Der forelægger ingen dødelig dosis for kat.

 

Dyrlægens behandling: Brækmiddel eller maveskylning. Væsketerapi pga. det store væsketab i den beskadigede slimhinde i mavetarmkanalen. Aktivt kul.

 

 

 

Brandbæger - klæbrig

 

Herover

  • Billede 1 er med lukkede blomster
  • Billede 2 er en plante stresset af slåning

 

Til venstre

  • Billede 1 er en plante i vækst
  • Billede 2 er samme plante med krybende ranunkel i baggrunden

     

     

Brandbæger

- flere arter

 

Latinsk betegnelse: Senecio

 

Andre navne: Stolthenrik, Jacobsurt

 

Beskrivelse: 2 eller flerårig. Første år sætter planten kun en bladroset nær jorden, blomsterstanden fremkommer 2. År og evt. senere år. Den skyder op fra rosetten med en rødbrun stængel, indtil 1 meter høj. Blomsterne er ret store, gule. Bægerbladene er sort (svedne) i spidsen som andre brænbægerarter.

 

Udbredelse: Græsarealer, grøftekanter, engarealer. Stigende udbredelse i takt med forbud mod at sprøjte brakmarker

 

Gift: Alkaloiderne Jacobin, Jacomin, Jacodin og Senecionin findes i hele planten, med størst koncentration i roden. Pyrrolizin-alkaloid, som medfører nedsat leverfunktion. Giftstofferne er aktive i frisk og tørret tilstand. Dog aftager toxititeten når planterne visner. Pyrrolizidinerne har en mitosehæmmende virkning, idet levercellerne vokser uden at dele sig (dette kaldes megalocytose) Dette ses også ved forgiftning af Bjørneklo og Lupin.

 

Symptomer: Kroniske tilfælde (hvor hesten over en længere periode (6 til 8 uger) har indtaget 50 til 100 g. dagligt: Afmagring, feber, gullige slimhinder, slingerhed, hvileløshed, pga. nedsat leverfunktion ses fotosensibilitet, hvor huden bliver mere følsom overfor sollys – dette giver rødme og hævelse, åben hudbetændelse hvor huden falder af. Akut dødeligt tilfælde: Hesten har ædt omkring 5% af sin legmesvægt. De fleste symptomer udvikler sig snigende hen over sommeren, ofte med tydelige symptomer når planten blomstrer omkring juli/august. Hesten virker dvask, gaber ofte og har abnorme benstillinger. Hesten går med skrævende, fejende bevægelser. Tegn på kuller (leverkuller): Sløvhed, hovedpressen, abnorm ædeadfærd og nedsatte reflekser. Sløvhedsperioder kan pludselig afløses af flyvekullerlignende anfald, hvor hesten bliver voldsomt urolig og ophidset, undertiden aggressiv. Fotosensibilisering er almindelig.

 

Dyrlægen´s behandling: der findes ingen specifik modgift. Leverfunktionerne er abnorme (ASAT, BASP og gammaGT er forhøjet i væsentlig grad) Leveren bliver stor, fast og knudret. Den opståede leverskade er uoprettelig. Energirigt og proteinfattigt foder anbefales. Indsprøjtning af sukkeropløsning direkte i en blodåre. Tilskud af aminosyren Methionen.

 

Karakteristika: Lugter meget specielt, når man gnider blade og stængel

 

Få gennemgået din fold!

Det er uundværligt at sætte sig ind i giftige planter

 

Jeg gennemgår gerne din fold med dig i forbindelse med en test. Det vil selvfølgelig være mest givende, at det er en årstid hvor planterne er i vækst og/eller i blomst.

Og gør det til en god vane at se arealerne hvor dit hø/wrap bliver slået. Især hvis du køber dit hø/wrap økologisk.

 

Ranunkel er ikke giftig i tørret tilstand; men Brandbæger beholder sine toxiske egenskaber og er derfor lige så farlig i høet/wrappen som hvis hesten spiste den på marken. Efter høst og utallige vendinger af græsset vil planten nok desværre være slået meget i stykker, så den er svær at genkende + vanskelig for hestene at sortere fra.

Meza - Mahte v/ Mia Andersen CVR/SE-nr. 30 87 32 70 Mail: mezamahte@info.dk Mobil: 51 92 40 48