Foldmiljø

 

Dyrekinesiologi

Min egen fold

Maj 2011 lavede jeg hele min fold om til Paddock Paradise/vandrefold.

 

Motivationen var udsprunget af konstant overvægtige heste. Jeg kunne ikke begrænse deres foderindtag tilstrækkeligt tiltrods for brug af Greenguard-masker og samgræsning med får. Insulinresistensen på min shetlænder kom ud af kontrol, og vi måtte sige farvel til ham i det tidlige forår 2011.

 

Jeg havde valget mellem at bruge al min vågne tid på at motionere hestene eller at finde en metode så de kunne gøre noget af arbejdet selv.

 

Løsningen blev en fold lavet udfra teorien om Paddock Paradise!

 

 

 

Udforming og tal

Min fold omkranser delvist en sø (set på en urskive fra kl. 2 til 10). Yderomgangen langs yderhegnet er 1 km langt. Selve arealet er ikke større end 1,5 ha - en ½ ha af dette er skov. Der er anlagt en græs-Picadero (12 X 12 meter) og der er en lille æblelund med ca. 15 gamle æbletræer - disse 2 områder har hestene dog ikke adgang til normalt.

 

Det længste lige stræk er 200 meter. Dette stykke bliver oftest forceret i samme retning - nemlig op ad bakke i trav eller fuld galop hvis bundforholdene er til at hestene synes at det er forsvarligt.

 

 

 

Sporet er noget bredere end et gennemsnitlig Paddock Paradise (se forklaring på dette nederst på siden under "ulemper"). Bredden varierer fra 3 til 10 meter.

 

Yderhegnet består af tykke træpæle placeret med ikke over 4 meters mellemrum og 5 stk. strømførende hegnstråde. De 4 nederste sidder tæt, da folden også huser lam i sommerperioden. Den øverste sidder meget højt, da der periodisk har gået hingst på folden, og jeg gerne vil undgå at forbipasserende fodrer hestene.

 

Der er 4 indgange med elastikled ind til folden. Tættest på stalden er der lavet en fangefold af lægter med strømførende hegnstråd.

Inderhegnet - som er den væsentlige del af Paddock Paradise - er en enkelt strømførende hegnstråd på tentorstål med topkopper. Tråden er 110 cm over jorden. Dette er udelukkende for at får og lam kan passere under uhindret. De kan gå frit over hele folden dvs. at de går under hestenes inderhegn - de skal bevæge sig på en del af hestenes spor for at komme i skoven og til æblelunden. Den høje indertråd gør dog at min unghest bøjer sig dybt for at snuppe det græs han kan nå under hegnet.

Der er 4 indgange med ledhåndtag på hegmstråden i inderhegnet. 2 stykker græs bag inderhegnet, hvor hestene ikke kan gå, er til fri afbenyttelse for får og lam. På det ene stykke græs findes æblelunden, der producerer en (farlig for hestene) overflod af sprøde æbler. På det største stykke græs har vi et par år lavet op til 40 stk. småballer hø, når der ikke har været lam.

 

Folden er blødt bakket. Niveauforskellene gør at hestene ikke kan se hinanden, hvis de er mere en 100 meter væk - dette opfordrer til både højere tempo og udforskning. En lavning i en afgørende del af sporet er meget fugtig om vinteren men næsten altid tør om sommeren - den giver god læ i kraftige sommerregnskyl.

 

Der er en kombination af skarpe sving og bløde kurver. Jeg har 2 stk. 90 grader´s sving med god bredde omkring.

 

 

 

3 hvilepladser er placeret udfra hestenes eget valg. Jeg havde almindelig fold på området før, så herfra kendte jeg hestenes foretrukkende steder. Det ene sted er det højeste og tørreste sted på folden - her står hestene ofte og sover til middag og ruller sig om formiddagen. Det andet sted er på søbredden længst væk fra den vej, der løber langs folden. Her ligger hestene sig ofte og sover - altid med en stående vagtpost. Det sidste sted er tæt på deres stald. Her står et sæt feedere og vandbaljer, og der er 2 asketræer, som er skygge-favoritterne på de varmeste sommerdage.

 

Hvilepladserner er 1½-2 gange sporbredde i diameter. Jeg har udvidet alle 3 steder af flere omgange efter at have observeret hvordan hestene brugte/ikke brugte området. Er området for lille så passerer de blot igennem og prøver at finde et andet sted at hvile, eller der bliver uro fordi der ikke er plads nok. Derfor er det rart at have et inderhegn, der er let at flytte rundt på.

 

Jeg har en stor variation af urter tilrådighed udenfor folden. I usprøjtede randzoner, skovbryn og min have klipper/høster jeg Burresnerre og Gråbynke i bunkevis og bærer ind på folden. Så vidt muligt spreder jeg det mens hestene er i den anden ende og kan så glæde mig over de fremadstående ører og prust når hestene senere dukker op rundt fra deres hvil og finder gaverne på sporet.

Vand har hestene adgang til 2 steder ud over søen. Jeg sørger altid for at disse 2 steder har frisk vand i baljer. Det ene vandingssted er i den del af folden tættest på deres stald, og det andet vandingssted er i den helt modsatte del af folden - i skoven hvor vandet altid står i skygge.

 

Stråfoder er altid tilrådighed. Jeg har valgt for lethedsskyld at udfodre i feedere, som jeg fylder én gang om dagen. De er lavet af en europalle, 2 pallerammer, 4 ligebelag, skruer, en netramme af lægter, 4 vinkelbelag, en portion kramper, 4 øskner og 4 brandmandshager, 4 stykker netreb (nylon twist) og et finmasket net (utrolig holdbart, 4 x 4 cm masker) slået fast på netrammen.

 

Nettet er lavet i 2 mm sort nylon og købt i en portion af 2 x 8 meter, som klippes til i det mål man nu skal bruge til sin feeder.

 

Du kan finde link til hvor du kan købe det finmaskede net her

 

 

 

 

Fordelene

Min EMS-hoppe (idealvægt 470 kg) præsterede et imponerende vægttab på 150 kg på 8 måneder henover sommeren uden at mangle stråfoder på noget tidspunkt. Begrænset indtag af græs + den konstante motion gjorde hele miraklet.

Parasitbelastningen blev voldsomt reduceret. Fra tællinger på 2500 EKG til nu ikke over 600 EKG.

Hestene er naturligt trætte når de kommer ind fra en dag på folden. Jeg har ro i stalden omkring fodringstid for de kommer ikke ind sultne nu når de har deres feedere.

 

 

 

Hovvæksten blev større. Fra at have kæmpet med alt for stort slid på hovene (uden sko) har jeg nu opnået at kunne have smed kontinuerligt hen over hele året OG smeden har siden 2012 kunne både klippe og raspe overflødigt horn af.

 

Disse 2 billeder er et meget godt eksempel på hvordan hovene så ud midt på sommeren FØR Paddock Paradise:

Den aktive fold

En heste-venlig fold skal som minimum omfylde behov for mad, vand, bevægelse og hvile. Der er bare så meget andet godt du kan gøre for at tilgodese din heste-ven!

 

Skim tjeklisten herunder - måske er der ideer til hvordan du kan forbedre din egen fold for få midler (uddybning af punkterne findes under afsnittet Paddock Paradise på denne side)

  • Hø/wrap
  • Vand
  • Hvile - og soveplads
  • Skygge og læ
  • Variation i terrænet
  • Klø-træ
  • Rulle-områder
  • Urte-kasser/høst af urter
  • Lavere parasitbelastning

 

Mangler og ulemper

- på min egen fold har jeg ikke frit spil, da det er et §3 område.

 

Jorden her er vandlidende og består hovedsageligt af ler (nogen har måske hørt om Knabstrup Teglværk - det ligger lidt længere nede af vejen - og blev placeret her i sin tid pga jordens høje lerindhold). En lerholdig jord transporterer dårligt vand væk fra overfladen og derfor er her store mudderproblemer i vinterhalvåret.

 

Sporene bliver pga. lerjorden meget glatte når det regner, hvis ikke der er en smule græsrodnet til give struktur og naturlig "armering".

 

Jeg ville allerhelst holde mine spor græsfrie og smalle; men det kan ikke lade sig gøre med jordforholdene. Jeg har brug for en lille smule græs til at undgå at sporene bliver helt trådt op i vinterhalvåret. Og når jeg gerne har ville holde tempo (og ingen glide/hegnsskader) så har jeg måtte lave sporene så brede at hestene har god bremselængde - også i vådt vejr.

 

Ideelt ville græsarmering og dræning løse problemet; men det er ikke muligt pga. foldens status som naturområde.

 

Egetræer - da en del af folden ligger i en lille gammel skovdel, så er vi beriget med nogle store flotte over 300 år gamle ege. De er skønne om sommeren og giver fantastisk skygge og svale for insekter. Desværre følger der også agern med egetræer, og når træerne smider disse i efteråret, lander der millioner af agern på jorden. Agern er giftige for heste pga. indholdet af garvesyre, der beskadiger nyrerne og medfører blødninger i tarmkanalen.

 

Læs evt. om symptomer på forgiftning her!

 

På trods af dette æder hestene dem lystigt hvis ikke de bliver samlet op og fjernet eller området hegnes af.

 

Min fold omkranser delvist en stor smuk sø hvor der sættes ænder ud hvert forår. Den hører ligesom resten af området under Knabstrup Hovedgård, der udlejer jagten. Fra 1. september til 31. december er der jævntlig jagt og dyrerne må tages på stald imens. Sporet´s udforming gør at hestene bliver for pressede når der er hunde og jægeren på folden. Det yderste hegn er lavet med henblik på lam, så de tætte tråde bliver trukket af jagthundene ved hver jagt - og kræver hegnsreparation hver gang.

 

Det mest optimale var en løsdrift PÅ selve sporet; men der må ikke bygges på et §3-område. Min hoppe er natteblind og vil derfor ikke bevæge sig så snart det bliver skumring. Derfor kommer hestene på stald (i bokse) hver dag.

 

Adgangen fra folden til stalden er hen over asfaltvej og op over 100 meter ærtesten. Af samme grund har jeg ikke spekuleret i at lave passager af sten/brokker på sporet. Hestene får nemlig fin massage af sålerne til og fra fold 2 gange dagligt. De kommer selvfølgelig ikke ud uden at få renset hove for nattens boks-gødning - og har derfor "behandlings-parate" såler til morgenturen.

 

Anlæggelse af spor hele vejen rundt om folden vil være optimalt. Dette vil give et yderspor på + 300 meter og mange flere kombinationer for hestene. Randzonen på denne side af folden er 10 meter bred og bugter sig langs søbredden - adskilt af træer - dette nedsætter udsynet og opfordrer til bevægelse for hestene.

Den velfungerende hest i menneske-miljø

Hvor tit tænker du over at din hest ikke er designet til at leve det liv, som de fleste ejere tilbyder heste?

 

Hestens evolution er ikke fulgt med menneskernes. Vi er ikke mange år om at fremavle bedre fødevarer. Vi er ofte kun et par uger om at ændre et landskab fra skov til mark - fra mose til tørvegrave - fra bjerge til stenbrud. Vi tilpasser os fordi vi har værktøj, intelligens og visioner.

Hestenes fysiologi er stort set uændret igennem vores nutidige historie. Den har samme fysiske krop og instinkter, som da mennesket begyndte at tæmme hestene for at kunne bruge dem til transport og trækdyr. Tilgengæld har hestens omgivelser og fodermidlerne til rådighed ændret sig enormt.

 

Kort om de elementer vi bør tage i betragtning når vi vælger at have hest som kæledyr:

 

Hestens mavesæk er lille. En middelstor hest ca. 450 kg har en mave, der kan indeholde ca. 15 l. Den arbejder bedst når den er cirka halv fuld og vil begynde tømning når den er 2/3 fuld. Det vil sige, at vi skal sørge for at tilbyde hesten mange små måltider i løbet af dagen. Dette holder blodsukkeret stabilt, og vi undgår for hurtig tømning (tvangstømning) af mavesækken. Når maveindholdet føres videre ud i tarmsystemet, er det tyndtarmen det skal igennem først. Tyndtarmen er en 15-21 meter lang tarm, der står for den største optagelse af næringsstoffer. Blindtarmen tager herefter over og nedbryder plantedelene mens de bevæges igennem den ca. 1,2 meter lange gæringstank Det er netop i blindtarmen af foderændringer kan give de nyttige bakterier problemer og forårsage en slem kolik. På tyktarmens ca. 6 meters passagetid bliver der optaget kulhydraterne, som er blevet nedbrudt fra fødens cellulose. Tyktarmen danner en snørklet vej og der er god mulighed for forstoppelse hvis foderet ikke er bearbejdet rigtig længere oppe i systemet. I sidste del af tyktarmen absorberes vandet, og hestepærernes karakteristiske form dannes før de presses ud mod endetarmen.

 

 

 

Foderindtag er én af de 3 grundlæggende instinkter hos hesten. Hestens natur er at konstant søge efter føde. Der er også dens natur at altid bevæge sig i en flok. Der har været forøget chance for at overleve blandt rovdyr ved at kunne danne flokke, og hestens altoverskyggende instinkt - flugt - har givet dem den motor, som væddeløbs-entusiaster glæder sig over på løbsdagene.

 

Foder, flok og flugt-instinkterne er basale hos alle heste. Det er vigtige ting at huske i træning med heste og det er gode ting at benytte aktivt når man søger et naturligt foldmiljø.

Paddock Paradise

Bevægelse og motion. Begrænset og jævnt fordelt foderindtag. Naturlig adfærd.

 

Fordelene er mange ved at lave sit foldsystem om til et udendørsareal, der i miniformat søger at ligne hestenes oprindelige leveområder.

 

Det er intet krav at du har sø, bakker og træer - men jo mere afveklsende terræn, jo mere interessant vil det være for din hest at blive lukket på fold.

 

Tænk kreativt!

 

Hvad er Paddock Paradise?

 

Paddock Paradise er et foldsystem, der prøver at efterligne hestens naturlige bevægmønstre ved at gøre folden interessant og appelere til bevægelse. Det er også en ideologi hvor man søger væk fra et overdrevent indtag af græs, samt et sundt slid af hestenes hove. Paddock Paradise er IKKE en rektangulær fold; men den kan laves inden i rektanglet.

 

 

Hvordan laver man en vandrefold/Paddock Paradise?

 

Paddock Paradise startes op med et yderhegn - dette kan sagtens være dit allerede eksisterende hegn på din (formodentlig) rektangulære fold. Afhængig af dit hesteholds sammensætning og udskiftningsgraden laves et inderhegn 1½ til 10 meter indenfor yderhegnet. Lav inderhegnet på en sådan måde at det er let at hive op og flytte - dette er især brugbart i opstartsfasen, hvor der er nyttigt at observere hestene og rykke hegnet udfra hvor de helst ønsker deres fx hvilesteder. Området mellem de 2 hegn er sporet, og det er her at hestene går.

 

Hav følgende elementer i tankerne:

 

  • Smalle spor = højere passeringshastighed og dermed mere bevægelse
  • Pir hestens nysgerrighed og mod - ikke hele sporet skal være til at kunne overskue
  • Undersøg hvilken type jord at foldsystemet skal laves på
  • Lav minimum 2 hvilepladser
  • Sørg for flere skyggefulde steder
  • Lav minimum 1 rulleplads hvor der er god plads ud til både inder- og yderhegn
  • Sørg for steder med læ for regn og blæst
  • Beslut om der skal lægges hø ud på sporet dagligt eller der skal etableres feedere rundt omkring
  • Hav altid adgang til frisk drikkevand - gerne flere steder og gerne væk fra feedere
  • Har du materiel til at samle og fjerne gødning fra sporet jævnligt
  • Undgå lige strækninger - heste vil naturligt lave bløde buer og veksler, hvis de får muligheden
  • Brug eksisterende bakker/skråninger til at skabe bevægelse - eller undersøg muligheder for at lave disse
  • Overvej om du vil have urteområder eller kasser på sporet
  • Gør dig tanker om hvad området bag inderhegnet skal bruges til - vil du fx slå hø her?

 

Jordbundsforholdene er der ikke meget man kan gøre ved uden at det bliver meget omkostningsfuldt, og nogle steder må man slet ikke bearbejde jorden på folden eller tilføre grus/sten. Men det er vigtigt at du har en fornemmelse af hvilken type jord, der er under græsset, for at du og hestene får det mest optimale ud af foldsystemet. I DK har vi lange regnfulde perioder, og det er en kedelig kombination med lerjord. I det optimale Paddock Paradise er græsset fjernet (lettest at gøre med en stor traktormonteret fræser og derefter en overfladisk harve og så tromling). Men er der intet rodnet fra græs, så bliver en lerjordsfold ødelagt og trådt op i efteråret og der er udsigt til mange måneders mudder - og frosne knolde når frosten sætter ind. Ved sandjord har vandet lettere ved at trænge ned og dermed væk forudsat at der folden ikke er placeres i en stor lavning. Har du allerede dyr gående på området, som du påtænker at lave om, så har du nok allerede en god fornemmelse af om du vil få problemer med mudder og glatte spor eller ej.

 

 

 

Hvor stor skal folden være for at kunne lave spor?

 

Størrelsen er ikke lige så afgørende som indretningen, så fortvivl ikke hvis du ikke har 6 hektar til rådighed. Man kan sagtens lave et fint spor på 1½ tønde land, hvis blot man sætter sig lidt ind i hvordan hestenes daglige rytme optimalt set er. Tænk i fremdrift - ingen heste vil efterlades tilbage, så lav foranstaltninger der skjuler dele af dit spor. Nysgerrighed og instinktet til at udforske området bag det næste hjørne er en del af hestenes overlevelsesstrategi, som vi let kan implementere i folden, og dermed skabe den ønskede fremdrift.

 

 

 

Hvad er fordelene ved en vandrefold/Paddock Paradise?

 

Bevægelse! Og med bevægelse følger sundere heste.

 

  • Naturligt slid og stærkere hove
  • Sundere led, sener og knogler
  • Stimulering af sanser og social adfærd
  • Begrænsning af overdrevent foderindtag (og ikke mindst det "farlige" græs)
  • Vægttab
  • Muskelopbygning, opstramning af overlinie
  • Kontinuerligt foderindtag og dermed ingen sultne, overspisende heste

 

 

 

Hvorfor, hvordan og hvad mere når min hest nu er blevet for tyk?

 

Konstant mulighed for at spise er essentiel og utrolig vigtigt for heste - de er udviklet til at græsse alle vågne timer af døgnet og danner derfor en konstant mængde mavesyre. For at sikre en stabil og sund fordøjelse skal vi derfor tilbyde vores heste en erstatning for det kontinuerlige indtag af græs.

 

 

Lægger vi en stor bunke hø/wrap, så er den hurtigt spist, trampet på og rullet i. Filosofien bag Paddock Paradise tager udgangspunkt i bevægelse - derfor ønsker man ikke at hestene står for længe stille og spiser. Altså skal vi fodre små mængder ud ad gange og fordele disse portioner over hele folden. Ved at bruge forskellige slags slowfeedere, nedsættes hastigheden hvormed stråfoderet bliver spist. Resultatet er forlænget tyggetid på samme mængde stråfoder. De grådige heste har ikke lige så let ved at spise store mængder lige så hurtigt, og de tilbageholdende heste har altid en chance for at komme til foder et eller andet sted på sporet.

 

 

En hest drikker gennemsnitlig 5-7 liter vand pr. 100 kg legmesvægt i døgnet. Dvs. at 500 kg hest drikker 30 liter vand. Vi lægger ikke mærke til det store vandindtag når hestene holdes i boks med vandkopper. Når hestene kommer på sommergræs går det op for mange ejere at der rent faktisk ryger en del vand igennem en hest. Forhåbentlig har din hest mange timer på folden hver dag, og derfor er det vigtigt at den også har adgang til frisk drikkevand. Husk at behovet for vand også er tilstede når det er frostvejr og der ligger et flot lag sne - hestene kan ikke nøjes med at spise sne! For lavt dagligt indtag af vand kan give anledning til kolik og andre fordøjelsesproblematikker. Har du en sø eller et å-løb på din fold, så husk stadig at tilbyde din hest rent drikkevand. Næsten alle søer og åer bruges som afvandingskanaler fra de omkringliggende marker - derfor vil vandet bærer præg af landmændenes brug af værnemidler og i sommerhalvåret kan cirkulationen være meget begrænset med algeopblomstring til følge.

 

I Danmark har vi 2 halvår med ekstremer i forhold til vand og folde. Mange heste døjer med mudder på deres folde i vinterhalvåret og derefter tørre, hårde sommerfolde. For hovene er dette en kedelig udfordring... I den perfekte verden er hestenes folde tørre med enkelte områder, hvor der er mulighed for at drikke vand og samtidig enten at bade eller soppe. Fugten fra vand og mudder blødgør det ydre hornlag mens hesten drikker og når den efterfølgende træder op på den tørre jord og fortsætter sin færden, vil hoven slides rund og jævn. I praksis vil man i sommerhalvåret have let ved at lave at soppe-sted hvor hestene drikker. Har man ikke et å-løb på sin fold, hvor man kan føre sporet igennem, så kan man lade vandbaljerne flyde over med jævne mellemrum, så området bliver vandmættet. Straks værre er det med vinterfoldene som er svære at holde tørre og fri for mudder. Det er muligt at lægge græs-armeringsnet/plader foran stald/løsdrift og indgange for at mindske erosionen og belastningen fra hestenes hove. Husk at der skal søges om Landzonetilladelse, når der ændres i jordens evne til at optage vand samt dens overflade.

 

 

Selvom hestene bruger størstedelen af deres vågne tid på at søge efter føde - som deres instinkt byder dem - vil de også have behov for hvile. Du har sikkert oplevet at de har deres favoritsteder på folden, hvor du finder dem med hængende muler og måske liggende i forårssolen. Hvis hestene selv kan vælge så er dette sted placeret højt med godt udsyn. Der er luft/konstant brise om sommeren for at begrænse antallet af stikkende insekter og også gerne skygge til at svale sig ved eller læ for efterårsblæsten. Det er en god idé at tænke sådanne pladser ind i projektet når man anlægger sit foldsystem. Lav ikke dit hegn mere permanent end at du kan udvide en plads som viser sig at være hestenes foretrukkende! Sørg for at der er plads til at de kan lægge sig ned og hvile uden at komme i kontakt med hegnet. Og lav gerne flere af sådanne områder. Har du en del med skov/mange træer, så lav en plads her - MEN det må ikke være eneste plads! Når det blæser vil hestene pr. instinkt undgå høje træer pga. risiko for nedfaldne grene.

 

 

En flad mark opfordrer ikke til udforskning. Selve sporet i bør udformes så der er områder af folden, som hestene ikke kan se. Selvom de med tiden kommer til at kende deres fold/spor godt, så vil et blødt hjørne med begrænset udsyn givet dem anledning til at skifte tempo og dermed give bevægelse i flokken. Ligeledes kan en lille bakke drille udsynet og der vil være "kamp" om at nå derop første for at se om ting er ændret fra sidst de var på pladsen. Har du ikke en naturlig bugtet fold med bakker og dale, så undersøg mulighederne for at flytte jord og lave en lille forhøjning. Eller plant et læbælte (fx af Hyben) og skærm af for udsigten samtidig med at du skaber læ og skygge.

 

 

Har du ikke træer på din fold (men selvfølgelig skygge af andre veje), så hold øjnene åbne når naboerne fælder træer. Måske kan du være heldig at lave en aftale om at overtage et helt stormfaldstræ! Få træet - i hel tilstand - trukket ind på folden og lad hestene bruge det som klø-træ. Ungheste holder sig ikke tilbage for at prøve at balancere på stammen eller at lege fangeleg henover og rundt om. Hestene vil med garanti gnave i barken, så du skal være sikker på at træet ikke er giftigt (se evt listen over giftige planter her). Træer som æble, pære, ask og bøg vil være ideele.

 

 

 

Pelspleje hos heste er udover en social adfærd også en nødvendighed på alle tider af året. Om foråret ruller hestene sig ivrigt for at få løsnet vinterpelsen - om sommeren støvbader hestene gerne for at fjerne irriterende insekter - om efteråret begynder pelsen at klø igen og der dukker heste op på foldene ugenkendligt indsmurt i mudder fra top til tå - om vinteren renses der pels i den funklende sne. En stor del af Danmark er uheldigt begavet med ler-jord, der ikke umiddelbart appelerer til at rulle sig på når man er hest. Vi kan skabe støvbade for simulere den løsstampede jord på sletterne - der skal ikke mere end en god portion sand/grus til på et passende størrelse område med god plads ud til hegnet. Hestene vil i starten ikke rulle sig i midten af støvbadet, da sandet er tungt at rejse sig fra. De vil rulle sig i kanten indtil området har sat sig - hav dette i baghovedet, når du laver dit støvbad. Der skal være plads til at en hest kan trille hele vejen rundt og rejse sig hurtigt hvis den bliver forstyrret af en kollega UDEN at være for tæt på hegnet.

 

 

Urter på folden

 

Vores foldstørrelser og naturen/markerne omkring aralerne danner en stærk barriere for variation i hestens føde. Selv høet/wrappen bliver udvalgt af os mennesker og dyrket under kontrollerede forhold. Det har de fordele at vi kan undgå giftige planter og voldsomme vægtforøgelser - hvis vi tænker os om. Tilgengæld går hestene også glip af artsdiversiteten i deres føde. I Danmark er de heldige hvis der findes områder af Gråbynke og Brændenælder på deres folde. Oftest drukner de gode sager dog i Skræpper, Burrer og Agertidsler.

 

 

For at imødekomme deres natrulige behov for variation og selv-medicinering, kan vi tilbyde dem urter. De fleste hesteejere kan nikke genkende til at hesten i perioder for urter i sit foder - måske giver man hvidløg inden fluesæsonen. Eller man giver Salvie og Hyben for at komme en forbigående forkølelse til livs. Det er sjældent at jeg møder hestejere, der giver urter på andre måder end i krybbefoderet. Men tænk ud af boksen fra nu af! Plant Hybenbuske på din fold og lad hestene selv bestemme hvornår det er tid til en kur. Byg urte-kasser og så forskellige slags planter ud i dem - gør dem flytbare så du kan stille dem ud forskellige steder og samtidig give urterne en chance for at vokse til.

 

 

 

 

Klip Gråbynke og saml Burresnerre i din have og smid dem friske ind på folden (obs på Gråbynke hvis dine heste er drægtige!). Høst Brændenælder og tør dem i din carport og læg dem på folden med jævne mellemrum.

 

 

Mange heste samlet på de samme 2 hektar dag efter dag - året rundt. Det er ikke et usædvanligt senarie. Det er heller ikke overraskende at parasitbelastningen er høj - det er svært at finde noget at pille i, jorden er trampet sammen og udskiftningen af legekammerater er næsten proportional med antallet af årlige afrevne sko. Heste, der ikke har en naturlig bevæge-adfærd vil ofte stoppe og lægge en pærer hvor de nu er når trangen melder sig. Kun hingstene eller dominerende heste vil efterlade deres fæces i bunker for at markere deres territorie. Altså har man på en gennemsnitsfold spredt gødning over hele arealet. Det samme område er her vi beder hestene om at finde det de nu skal leve af.

 

Der opnås klare fordele i forhold til hestenes gødning ved at lave spor på sin fold: Det bliver meget lettere at fjerne gødning fra folden, da det ikke er spredt over et stort firkantet areal; men kun på begrænsede spor. Og i kraft af sporerne bliver hestene med tiden ret strukturerede og vælger faktisk at bevæge sig hen på de foretrukne gødningsarealer. Du vil hurtigt finde områder på folden hvor der slet ikke er pærer (ædeplads og hvileareal fx). De tilvænnede heste gøder ikke på deres transportveje; men træder ud til siden og gør det her. De gøder ikke tæt på deres vandforsyning eller på deres rullepladser. Og parasitbelastningen daler gevaldigt. Tilgengæld skal man fjerne gødningen jævntligt - heste med en lavere rang eller en flok med flydende demokrati bryder sig ikke om at gødningspladserne er fyldt op. Det kan føre til anarki, hvor der kommer uorden i gødningsstrategien. Ulempen ved sporet , som hestene bevæger sig på, er dog at jorden bliver gjort mere og mere kompakt. Egentlig er det godt for hestenes hove; men jordbundsforholdene i DK stritter lidt i de modsatte retning. En løs og luftig jord har lettere ved at lede vand væk, og en sådan jord vil indeholde flere mikroorganismer, der kan nedbryde gødningen. På en velplejet græsmark går der fx ikke mere end et par dage før en gødningsportion er omsat og trukket ned i jorden for at danne nyt liv.

 

 

Stimulering af hovene

 

For at få stærke hove skal de bruges!

 

Overbeskyttede eller konstant indpakkede hove mister deres evne til at være holdbare og fleksible. En sund sål har behov for at blive stimuleret i den rigtige retning. Områder på vandrefolden hvor der er sten i større eller mindre udstrækning vil kunne gøre dette. Du kan let lave et forsøg med din egen hest, hvis du får lagt nye ærtesten i gårdspladsen - gå med hesten et par ture hen over belægningen og du vil hurtigt se at den døde del af sålen bliver hvid og smuldrer.

 

 

Vores beslagsmede/trimmere fjerner ofte dette døde lag ved beskæring - men det naturlige er absolut at hestene selv har gjort arbejdet på turen rundt på deres fold. Heste med ømme/tynde såler vil bestemt ikke synes om at gå på stenene, så "træn" med måde og lav ikke uigennemtrængelige passager med for store sten på dit spor. Hestene må gerne sætte tempoet ned ved passage af sten-området; men de må ikke miste lysten til fremdrift.

 

 

Billederne herunder er af 2 heste INDEN de kom til at gå på en vandrefold med lange spor og konstant bevægelse. De er taget umiddelbart inden smeden landede i stalden og lige efter han var kørt....

 

 

Lagde du mærke til hvor meget, der var taget i sålen......?

Meza - Mahte v/ Mia Andersen CVR/SE-nr. 30 87 32 70 Mail: mezamahte@info.dk Mobil: 51 92 40 48